Repertoire

#01 - Temptation
[Tango] - I look like hell but I'm going to see where it gets me ... ordene kommer fra Tom Waitts, som skrev dette nummer. Sangen findes på albummet "Franks Wild Years", udgivet 1987, med undertitlen "Un Operachi Romantico". Temptation er blevet fortolket af mange kunstnere, heriblandt Diana Krall og Clara Bakker. Se musikvideo påYouTube, her: https://youtu.be/VtKaHql0dpw

#02 - St. James Infirmary
[Blues] - Oprindelig baseret på en engelsk folkesang fra 1800-tallet, kaldet "The Unfortunate Rake", som handler om en soldat, der bruger alle sine penge på prostituerede og derefter dør af en kønssygdom. Der er en del spekulation om hvad St. James Infirmary egentlig var. En mulighed er at det var infirmeriet tilknyttet fattighuset St. James Workhouse i London, som åbnede i 1725 omkring samme tid, som sangen kom frem. Den mest berømte version er af Louis Armstrong, men Cab Calloway og Trombone Shorty har også lavet nogle fremragende og unikke fortolkninger.

#03 - Jockey full of Bourbon
[Balkan] - Endnu en sang af Tom Waits, fra hans 1985 album "Rain Dogs". Teksten er et sandt kaleidoskop af billeder, fra "the more seedy side of life" og handler om en fordrukken taxachaufførs oplevelser i og omkring skumle havneknejper, fyldt til randen med glædespiger og sømænd, der lige er kommet i land. Sangen er bl.a. blevet brugt i filmen "Things to Do in Denver When You're Dead" (1995).

#04 - Follow you down*
[Pop] - Follow you down er igen et af bandets egne, som blev færdig i slutningen af 2015. Emil fandt på første del af verset, P fandt på anden del, samt melodi og tekst, og sammen med Breum uarbejdede de det færdige arrangement. Sangen handler om den ven der bliver hos dig, selv når du ikke ønsker det - fordi du brug for det. Flere der har hørt sangen, har direkte udtalt at sangen er noget af det bedste vi har lavet indtil videre. Vi er spændte på, hvordan det bliver modtaget, når vi har præmiere.

#05 - Stories*
[Latin] - En øveaften, januar 2016, sad vores guitarist Dons og hyggede sig under en kaffepause, og noodlede (= spillede hvad der faldt ham ind). Pludselig begyndte han at spille en akkordprogression, hvor alle spidsede ører. P og Breum kiggede på hinanden og på Dons, og sagde i kor: "Hvad er det, du spiller?". Det var fedt lille riff, en blanding af bossa nova og jazz, med en gyngende rytme. Vi skyndte os at optage det, og bagefter spurgte Dons P om hun kunne "gøre noget" med det riff? En weekend og 20 liter kaffe senere, kom P tilbage med et færdigt, gyngende latin nummer. Hør det her: Soundcloud.com/Merus-quartet/Stories

#06 - It ain't necessarily so
[Funk Jazz] - "It Ain't Necessarily So" stammer fra 2. akt af Gershwins berømte opera "Porgy and Bess". Operaen blev skrevet i 1934, og blev opført første gang i New York, den 30. september 1935. Sangen synges af en af hovedrollerne, en narkohandler ved navn "Sportin' Life", der i arien reflekterer over Biblen og dens indhold. Rollen er bl,a. blevet sunget af Cab Calloway. Der er lavet mange moderne cover versioner af sangen, bl.a. af Moody Blues, Sting, Cher og Aretha Franklin.

#07 - Downtown*
[Jazz] - På en solbeskinnet lørdag i maj 2016, slog Dons til igen. Vi var samlet til en lang øver nede i Kirke Hyllinge, og i en pause begyndte Dons at noodle igen, og arbejdede sig frem til en super cool akkord progression, der havde en cool hollywood 60'er vibe, som alle syntes lød fantastisk. P optog det på sin smartphone og gik i gang med at udarbejde arrangement, tekst og melodi, som blev endelig færdiggjort i august. Det bliver spændende at se, hvad folk syntes.

#08 - Flow with it*
[Funk] - Flow with it, er et nyt nummer af bandets egne, som P skrev en februar aften i 2017. Oprindeligt havde nummeret en afslappet jazz feel, men efter at have eksperimenteret, fandt P, Breum og Emil frem til et mere funky udtryk, der giver en mere dynamisk melodi.

#09 - Lucky Devil
[New Orleans Jazz] - Nummeret er fra 20012 og er skrevet af den amerikansle sangerinde Meschiya Lake og hendes band Little Big Horns. P hørte hende Live i i New Orleans og forelskede sig i den simple rag-time inspirerede lyd, og bandet var enige om at vi skulle have det med. Sangen er laid back og har en humoristisk 1920'er vibe.

#10 - Autumn Blues*
[Blues Ballade] - Nummeret er endnu et af bandets egne, skrevet af P i november 2017. Nummeret blev til efter en diskussion mellem P og Breum om at vi manglede et solidt blues nummer i vores repertoire. P gik i gang og kom retur med en blues ballade i Gary Moore (Still got the blues) stilen, og Emil tilførte et ekstra twist til nummeret med hans keyboard arrangement.

#11 - Summertime
[Jazz Ballade] - Gershwin's måske mest berømte jazz ballade fra hans opera "Porgy and Bess" fra 1935. Der er lavet over 25.000 indspilninger af "Summertime", af kunstnere som Billie Holiday, Ricky Nelson, Ella Fitzgerald og Janis Joplin and Big Brother and the Holding Company. En klassisker vi bare måtte tage med, og give vores egen fortolkning af.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Numre under udarbejdelse (*egne) - kommer på programmet, sommer 2018 ...

#12 - Obsession*
Obsession er den allerførste sang, bandet selv har skrevet og arrangeret. Det blev til i december 2014, efter at Emil havde spurgt Breum: "Hvorfor laver vi ikke vores egne numre?". Breum fortalte det videre til P, som blev inspireret til at skrive tekst og melodi til dette nummer. Konsensus blandt dem der har hørt det er, at det svinger rigtig godt, men vi har holdt det tilbage og løbende arbejdet på det, da vi ikke var helt tilfredse med arrangementet. Nu er det klar!

#13 - Moonshine*
#14 - Tangled Up
#15 - A wink and a smile*
#16 - Rusted tears*
#17 - Tripping*